Nyt domicil

Nyt domicil - farvel Islandsvej - goddag Sandvadsvej
29 maj 2020

Denne uge flyttede vi til vores nye domicil på Sandvadsvej 2, 4600 Køge. Det ligger tæt på motorvejen og den nye Køge Nord togstation.

Det er en historisk uge hos FabricAir. Vi har sagt farvel til den gamle kontorbygning, der har været vores hjem de sidste godt 10 år, og goddag til et spritnyt domicil. Holdånden var stærk og vi løftede i flok for hurtigst muligt at komme på plads i de nye omgivelser, så vi kunne komme tilbage til arbejdet.

Det har været en sjov uge, og mens flyttekasserne blev fyldt og siden tømt på tværs af organisationen, fik vi rig lejlighed til at samarbejde med kolleger, vi ikke nødvendigvis ser så meget i hverdagen. Nu er kaffemaskinen tilsluttet og printeren kører, de fleste kasser er tømt og foldet sammen og alle er så småt begyndt at falde til i nye rutiner.

FabricAir er en virksomhed, der bliver ved at udvikle sig. Fra den ydmyge start på Vordingborgvej i 1973, gennem fem årtier med global ekspansion, teknologiske fremskidt, innovative lufttekniske løsninger og forbedrede produktionsmetoder, og til et nye hovedkontor, der idag supporterer kunder i flere end 100 lande verden over. Vi arbejder med to simple ideer in mente "gør det bedre og gør det nemmere", når vi løbende udvikler teknologien og sikrer at vi er nemme at handle med.

Denne uge føles unægteligt som begyndelsen på en fantastisk ny epoke med masser af spændende tiltag rundt om i den globale organisation. Vi glæder os til at dele det hele med jer!