Kondens er typisk en bekymring I forbindelse med HVAC-projekter, men indblæsningsposer har ikke den samme naturlige tendens til at svede som andre HVAC-kanaler har. Permeable tekstiler forhindrer dannelsen af kondens på kanalerne og det er derfor tekstilkanaler ikke kræver isolering.
Ved at eliminere behov for isolering opnår man en markant tidsbesparelse på projektet, som naturligvis også har en positive indflydelse på prisen. Besparelsespotentiale inkluderer også materialer, transporttid og opbevaring af kanalerne I forbindelse med byggeprojektet.
Poseventilation kan bruges de samme steder, som man bruger synlige kanaler. Tekstilkanaler bliver syet i brandhæmmende materialer og FabricAirs tekstiler er brandgodkendt (DS428). Tekstilbaserede ventilationskanaler kan endda udføres i ikke brændbart fiberglas.
Den effektive brug af materialer har ikke kun en positiv indvirkning på prisen på kanalerne, men giver også lavere transportomkostninger. Et tekstilbaseret ventilationssystem kan sendes i et par kasser i modsætning til de lastvognsfulde der kræves til at transportere et system i metalkanaler.
Luftindblæsning via tekstilkanaler har sin oprindelse i de danske slagterier. De havde behov for en hygiejnisk løsning til deres kølede arbejdsrum – en løsning, der kunne give et trækfrit arbejdsmiljø uden at gå på kompromis med produktsikkerheden. Løsningen blev køleposer og gennem dette projekt blev FabricAir det første firma til at lancere moderne posekøl teknologi. Dette var i 1973.
Siden da, har teknologien bag indblæsningsposer vundet indpas verden over og flere producenter er kommet til. Fælles for os alle er ønsket om at skabe HVAC-kanaler på en bedre, nemmere og mere fleksibel måde og tilbyde et alsidigt alternativ til stålkanaler.
Tekstilkanalernes hygiejniske fordele stammer fra elimineringen af kondens, hvilket dermed også forhindrer bakterie- og mikrobevækst samt mug og skimmel. Indblæsningsposer kan vaskes i en vaskemaskine, hvis de bliver snavsede; nogle tekstilkanaler kan endda rengøres i autoklave. Det kan man ikke gøre med konventionelle ventilationskanaler.
Endelig har tekstilbaseret indblæsning også nogle unikke lydtekniske egenskaber, hvilket betyder at indblæsningsposer er det bedre alternativt i lydsensitive applikationer. FabricAir udbyder en støjsvag LowNoise™ løsning, der er ideel til biblioteker, auditorier og tilsvarende.